Udredning

Hjemturen forløber udmærket, og vi har endnu en god overnatning i Holland. På den sidste dagstur holder vi et hvil først på formiddagen, og jeg ringer hjem til lægehuset. Kan dog ikke få en tid til næste dag, men får at vide at jeg skal kontakte lægen i telefontiden, for at få en akut tid.

Lægen, som jeg ikke har mødt før, tager mig ind tidligt på formiddagen d. 10. august. Han tager en blodprøve fra fingeren for at tjekke mit infektionstal. Det er alt for højt, og efter at have lyttet lidt til mine forklaringer spørger han, om jeg har haft en skovflåt? Næh, ikke så vidt jeg har lagt mærke til, men det er da ikke usandsynligt. Jeg blev penicillinbehandlet for et bid 2 år før, men da havde jeg observeret en flåt, og fik efterfølgende et tydeligt udslæt.

Lægen har nu mistanke om Borreliose og giver mig en recept på penicillin, samt en tid til kontrol mandag eftermiddag.

Lægen tjekker infektionstallet igen, og det er forhøjet lidt siden fredag til trods for penicillinbehandlingen. Han ser alvorligt på mig og siger, at han gerne vil have mig indlagt. Hvis det er ok med mig? Det er jeg jo nødt til at svare ja til, så vi bliver sendt hjem for at pakke en taske, hvorefter han meget hurtigt ringer og beder os køre til Akutafdelingen i Viborg.

Den første udredning foregår gennem det næste døgn, hvor jeg får taget blodprøver og hjertekardiogram, målt blodtryk og temperatur mm. Jeg bliver også tilset af 3 speciallæger. Først en neurolog, som skal afklare om der kan være tale om en nervesygdom (som f.eks. Borrelia), hvilket han efter bedste overbevisning ikke mener der er tale om.

Efter midnat vækker den næste læge mig, og starter straks sine undersøgelser for at udelukke andre, medicinske muligheder. Han henviser mig til røntgen af lungerne samme morgen. Han har også fået svarene på blodprøverne fra i går, som dog ikke giver noget at gå efter, bortset fra at infektionstallet (CRP) er helt oppe på 136 (jeg har senere lært at normaltallet er <8).

Den tredje læge er en ung reumatolog. Hun lytter koncentreret til min beretning om forløbet, og fortæller derefter at hun – efter at have overvejet de to første lægers udtalelser - er overbevist om, at der er tale om muskelgigt. Hun vil dog lige konferere med nogle eksperter på området for en sikkerheds skyld, så vil hun vende tilbage.

I ventetiden ligger jeg og tænker på det mærkelige i, at min storesøster fik dén diagnose for halvandet år siden, og at hun stadig er medicineret for at kunne have en fornuftig hverdag.

Jeg får min diagnose og de første 3 tabletter Prednisolon, hvis virkning jeg allerede kan mærke da jeg et par timer senere er kommet hjem.

Medicinen virker hurtigt på symptomerne, og jeg får en god, lang nattesøvn for første gang i 3 uger. Jeg er blevet ordineret 15mg hver morgen, og det går da også fint hele onsdagen, men da jeg vågner torsdag morgen er jeg tilbage til udgangspunktet. Ringer til min læge og får bevilliget 10mg ekstra, som vi bliver enige om at jeg skal tage til aften. Fredag skal jeg til kontrol hos ham, og da CRP stadig er høj øger han dosis til i alt 30mg.

Jeg er blevet henvist til kontrol på afd. For Gigt og Bindevævssygdomme i Silkeborg, men har først fået en tid 3 uger senere. I den periode har jeg det rimeligt godt, ingen smerter men træt og mat i næsten alle muskler.

Anden udredning begynder på kontroldagen, hvor jeg får taget blodprøver og får en tid til scanning næste dag, en ultralydsscanning af maveregionen og en CT scanning af brystkassen. Medicindosis bliver sat ned til 25mg.  
Lungescanningen bliver sendt videre til Lungeafdelingen, som melder tilbage at de ikke har fundet noget, der kræver handling, men en lille plet på den ene lunge gør, at de vil indkalde mig til en kontrolsamtale. Ellers viser scanningerne ikke noget unormalt.

 
Gigtafdelingen vælger at sende mig igennem et ”pakkeforløb” for at udelukke enhver mistanke om anden alvorlig sygdom. Først en grundig lægeundersøgelse, og 2 dage efter bliver jeg scannet igen, denne gang med kontrastvæske. Der bliver heldigvis ikke fundet noget mistænksomt, men lungeafdelingen vil gerne følge op med en ny scanning i starten af 2019.