Sensommer

Jeg får taget blodprøver hver 4. uge, og d. 23. september er de igen helt ok, med en crp omkring 0, så der er ingen grund til klage.

Faktisk har jeg det helt fint, og har kunne arbejde en hel del i haven i de foreløbig 6 uger, der er gået siden ferien. Det er bare så skønt, men i baghovedet ligger hele tiden tankerne om fremtiden. Kan det blive ved at gå så godt, når jeg snart skal trappe ned igen?

Vi vælger at være positive, og bruger septembers sidste weekend på en dejlig tur til Bornholm, hvor vi får gået nogle gode ture ved havet og hygget os med børn og børnebørn.

Nedtrapningen til 8,75mg Prednisolon blev frejdigt udskudt til vi kom hjem om mandagen, og nu - en uge efter - har jeg det stadig relativt godt. Trætheden melder sig efterhånden i arme og ben, men jeg har klaret både rengøring og et par timers havearbejde i dag, så jeg klager stadig ikke ret meget:)