Foråret kom lidt
sent, men da jeg er havenørd og længtes usigeligt efter at komme i gang i min
skønne have herude på landet, lod jeg mig ikke skræmme af lave temperaturer.
Fra marts måned puklede jeg på med beskæring, oprydning og lugning, i april
omlagde jeg et større græsareal til en langt mere spændende grushave med
staudebed, buske, pigstenbelægninger og havegange belagt med ærtesten.
Urtehaven blev også lagt om og sået til. Utallige gange blev trillebøren fyldt
med græstørv, jord, sten og grus, men jeg elsker dette fysiske arbejde, som jeg
er overbevist om er den bedste træning for min svage ryg.
I drivhuset stod småplanterne i kø og ventede på
sommertemperaturer. Jeg lærte at tæmme den nye plæneklipper, og hækken klippede
jeg i starten af juni. Jeg lå bestemt ikke på den lade side!
Da det snart blev for varmt til at arbejde i solen bare lidt
op ad dagen, startede jeg mine havedage kl. 7 med et par timers vanding. Senere
på dagen kunne jeg så tage min nye cykel frem og trille en tur ud i det skønne
landskab, der omgiver os. Min notesbog
fortæller om 29 cykelture og i alt ca. 550km i løbet af sommeren.
D. 19. juli tager jeg min sidste, længere cykeltur, da vi
får familiebesøg i weekenden og skal køre på ferie ugen efter. Det er meget
varmt og lidt anstrengende, men jeg føler mig i god form og klarer efterhånden
de skrappe bakker uden problemer.
Jeg er dog noget øm i nakken og i højre arm på turen, og
efter nogle dage oplever jeg et kraftigt hold i nakken, som er ret voldsomt om
morgenen, hvor jeg knap kan dreje hovedet, men ubehaget forsvinder næsten helt
i løbet af dagen. ”Hold i nakken” plejer at gå i sig selv efter få dage, så jeg
forsøger at holde mig i bevægelse og skubber bekymringen fra mig. Vi er jo ved
at pakke bilen til vores længe imødesete biltur til Frankrig. Jeg har brugt
meget tid på at planlægge og reservere gode overnatninger i spændende områder
af Normandiet, og Lars har i den grad fortjent en god ferie, efter at have
knoklet på jobbet hele den varme sommer.