Endnu engang kontrol med en ny læge. Jeg har det stadig rimeligt, ingen deciderede muskelgigtsymptomer, men dog en del konstante muskelsmerter. Blodprøverne var, efter lægens skøn, helt ok.
Vi talte lidt om min egen oplevelse af sygdommen, for jeg har lidt svært ved at forstå at jeg stadig har smerter trods normal crp (og altså ingen aktuel forekomst af sygdommen), men ifølge lægen er muskelsmerterne uundgåelige. Han tilbød recept på Ibuprofen, men det synes jeg nu ikke jeg har brug for p.t. Jeg har mere brug for at forstå, hvorfor musklerne særligt i arme og ben bliver ved at være ømme og stive, og gav udtryk for min frustration over at jeg føler mig begrænset i hverdagen. Bl.a. kan jeg ikke sidde på hug eller ligge på knæ. "Jo, du kan godt" sagde han, underforstået at det er smerterne der afholder mig fra det. Det er jeg nu ikke helt enig i, jeg føler virkelig at jeg ikke KAN...
Jeg fortalte at jeg går til vandgymnastik en time om ugen, og at jeg derudover forsøger at bevæge mig mest muligt, bl.a. med en tur på motionscyklen hver dag. "Så kan du ikke gøre mere" var lægens svar.
Forudsat at den nuværende tilstand holder ved, er det aftalt at jeg skal til kontrol igen om ca. 4 måneder, og derefter forsøge en yderligere nedtrapning af Prednisolon fra de nuværende 5mg.
Det har alt i alt været en noget presset vinter. Lars har først i dag fået lov at gå på sin højre fod, efter 8 uger med støttestøvle og krykker. Han har udsigt til endnu en måneds sygemelding, og først derefter kan han begynde delvist at arbejde, hvis hans arbejdsgiver kan tilbyde nogle lettere opgaver. Samtidig har han bøvlet med en tand, der skulle have en ny krone - det har været besværligt og koster en del mere end en krone!
I aftes knækkede jeg så en tand...ØV