Der skulle følges op på mit lægebesøg efter 4 uger, så jeg var spændt på hvad min nye læge havde fundet ud af i mellemtiden. Jeg havde store forventninger, for ved første besøg havde hun mange gode ideer til, hvor og hos hvem hun kunne hente flere oplysninger. De fire uger havde desværre ikke vist nogen ændringer i min tilstand - i hvert fald ikke til det bedre. Tværtimod havde jeg erfaret, at jo mere bevægelse og motion jeg kastede mig ud i, jo stærkere smerter fik jeg efterfølgende. Jeg havde dog også erfaret at et par Ipren om formiddagen faktisk gjorde en væsentlig forskel for resten af dagen.
Jeg blev dog lidt skuffet, for det virkede ærligt talt som om hun knapt kunne huske mig. Efter lidt snak udtalte hun, at hun ikke troede at der var tale om bivirkninger af Alendronat, og da jeg fortalte at smerterne også havde bredt sig til knæene mente hun, at der nok snarere var tale om leddegigt.
Hendes plan var at kigge på mine seneste blodprøver, og evt. kalde mig ind til nye hvis der ikke var oplysninger om de værdier, hun skulle bruge. Hun ville også sørge for at der bliver taget billeder af mine knæ. Ipren må jeg fortsat gerne tage, men hun kunne også tilbyde mig nogle bedre piller. "Jeg skriver eller ringer til dig!" var hendes afskedsord.
Jeg har dog ikke hørt fra hende endnu. Derimod ringede overlægen fra Gigtafdelingen forleden, for at høre hvordan det går. Han mente, at ud fra blodprøverne kunne vi nok afslutte forløbet.
Desværre måtte jeg fortælle ham at jeg ikke selv synes det går særlig godt, og jeg fortalte om mit besøg hos egen læge. Han konkluderede, at han ville sørge for at jeg bliver indkaldt til en undersøgelse, der skal klarlægge om der er tale om "Binyrebark-insufficiens" - altså om problemet ligger i at mine binyrer ikke selv er i stand til at danne de nødvendige hormoner efter den langvarige Prednisolonbehandling.
Fantastisk! Det er lige hvad jeg selv har foreslået de seneste to gange jeg har været til kontrol, men uden særlig reaktion. Senest i januar måned, hvor man dog indhentede nogle ekstra oplysninger fra blodprøverne, bl.a. stofskiftetal.
Nu afventer jeg så en indkaldelse og håber på at undersøgelsen kan give mere klarhed. Det er dog ikke helt sjovt at tænke på, at det også kan betyde livslang behandling med Kortisol.