Det er længe siden, jeg sidst har skrevet her. I juni var jeg fortrøstningsfuld ifht gigten, da det så ud til at gå fremad, og jeg samtidig fik lægens ord for at når mine blodprøver gennem næsten et år havde været helt almindelige, så måtte muskelgigten være væk.
Det er da også gået rimeligt godt med nedtrapningen, og i juli fik jeg 3 dages dejlige cykelture sammen med min søster. Det så lovende ud! Henimod ferien i august blev jeg dog mere og mere øm i ben og hofter, og jeg trak den sidste Prednisolon-nedtrapning lidt i ørerne. Vi havde en dejlig ferie, gik ture et par timer om dagen og cyklede også lidt indimellem. Èn dag cyklede vi 35 km langs Mosel, og det gik fint (men der var nu stort set heller ingen bakker).
Efter hjemkomsten gjorde Lars mig opmærksom på, at jeg så ud til at have haft det noget bedre i ferien end ellers, og det måtte jeg jo give ham ret i. Siden er det desværre kun blevet værre med muskelsmerterne, især lår og sædemuskler er fuldstændigt stive når jeg står op om morgenen, og der er nætter hvor jeg vågner med smerter i ben, knæ og arme. Det er igen blevet helt umuligt at sidde på hug, ja bare det at skulle bøje sig ned for at spænde sandalerne er smertefuldt. Så jeg har grublet en del over hans ord, og ad omveje - via en artikel om naturmedicin, og specielt fermenteret rødkløver - faldt jeg over nogle oplysninger om de piller, jeg får for knogleskørhed.
På indlægssedlen står der om de mest almindelige bivirkninger ved Alendronat: muskel- og knoglesmerter, kan være stærke. En søgning på nettet ledte mig til Lægemiddelstyrelsens side om indberettede bivirkninger, hvor det samme gør sig gældende. Er det simpelthen bivirkninger ved medicinen, der plager mig? De piller havde jeg glemt at få med på ferien, og således ikke taget i 3 uger.
Jeg fik en tid hos min lægepraksis, og havde en meget positiv samtale med en ny og meget forstående læge. Hun sad bare og nikkede mens jeg fortalte, og vi blev hurtigt enige om at afprøve teorien. Foreløbig er jeg stoppet med Alendronaten (som er en tablet, man skal tage én gang om ugen), og skal se lægen igen efter fire uger. Da det er planen, at jeg skal scannes for knogleskørheden omkring januar
vil vi nok afvente denne for at se om der er nogen væsentlig ændring. Lægen mente dog nok, at jeg skal i behandling igen, men det må vi så tage op til den tid.
De forløbne 2 uger har nu ikke vist nogen mærkbar forbedring, måske tværtimod, da jeg synes at musklerne stadig er meget stive. Jeg kan ikke længere komme ned på hug uden at vælte - og har umådelig svært ved at komme op igen! Derimod kan jeg heldigvis stadig gå nogle gode ture, og det har vi benyttet os af på et par campingovernatninger.
Jeg er således helt medicinfri lige for tiden, og er lidt spændt på det videre forløb.