De seneste par uger har jeg heldigvis haft det ret godt, ingen væsentlige smerter og kun moderat stivhed i benene. Kan stadig ikke sidde på hug og kun nødigt på knæ, men har alligevel fået ordnet en hel del i haven - og har nydt det! Skulderen har det også næsten helt godt, jeg kan løfte armene over hovedet i alle stillinger, og forsøger at få gjort nogle styrkeøvelser hver dag.
Mandag var jeg til kontrol på gigtafdelingen, hos en for mig ny læge. Det var en positiv oplevelse, da jeg klart følte mig bedre forstået end tidligere, og også fik lidt ny viden med mig (eller måske rettere sagt: fik bekræftet noget af det, jeg har læst mig til).
Først og fremmest fik jeg bekræftet, at når jeg trods fine blodprøver og normal crp har haft mange smerter og symptomer, så kan det ligeså vel skyldes at kroppen ikke selv kan finde ud af at danne binyrebarkhormon nok - altså en form for abstinenser. Derfor var lægen enig med mig i, at nedtrapningen skal strække sig over en længere periode.
Blodprøverne var også fine denne gang, med en helt normal crp. Vi blev enige om at jeg kan 'trække' den lidt før jeg går ned på 10mg Prednisolon i 5 uger, og derefter skære 1/4 pille fra hver 5. uge indtil de 6,75.
Nu kan jeg bedre imødese ferien, som vi glæder os vildt meget til!
Opfølgning før ferietiden
Efter i nogle uger at kunne konstatere stadig tiltagende smerter og muskelstivhed det meste af dagen, kontaktede jeg gigtafdelingen d. 26.06. Blodprøven samme dag viste en let stigning i crp til 14,4, og samtidig havde jeg fået besked om at næste kontrol er skubbet næsten 4 uger frem til d. 29.07.
Lægen ringede d. 28, og vi blev heldigvis enige om at øge Prednisolon-dosis i endnu en periode, begyndende med 15mg, og derefter at trappe langsomt ned til 7,5mg.
Der er nu gået 5 dage, og der er da klart en bedring i forhold til den seneste måned, men desværre føles det slet ikke som nok, hvis det skal give "ro i kroppen", som lægen gav udtryk for.
Jeg er dog igen kommet i gang med nogle lette træningsøvelser for skuldrene, og satser på at det kan hjælpe på længere sigt.
Lægen ringede d. 28, og vi blev heldigvis enige om at øge Prednisolon-dosis i endnu en periode, begyndende med 15mg, og derefter at trappe langsomt ned til 7,5mg.
Der er nu gået 5 dage, og der er da klart en bedring i forhold til den seneste måned, men desværre føles det slet ikke som nok, hvis det skal give "ro i kroppen", som lægen gav udtryk for.
Jeg er dog igen kommet i gang med nogle lette træningsøvelser for skuldrene, og satser på at det kan hjælpe på længere sigt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
-
Jeg har vist glemt at få opdateret situationen, faktisk i et par måneder, og det burde jo være et godt tegn! Efter afvisningen fra gigtafdel...
-
Der skulle følges op på mit lægebesøg efter 4 uger, så jeg var spændt på hvad min nye læge havde fundet ud af i mellemtiden. Jeg havde store...