Endnu en blodprøve

I dag var jeg til blodprøvetagning igen, der er dog gået 4 uger siden sidst, så jeg var lidt spændt på resultaterne. I dag har jeg også trappet ned til 12,5mg Prednisolon, men det kan jo ikke hverken mærkes eller ses på prøverne - endnu.

Resultatet var, lidt overraskende, fint - et fald i crp fra 0,8 til 0,7, som jo egentlig er helt normalt. Positivt, men også lidt mærkeligt at jeg trods alt mærker en del til min muskelgigt, når prøverne viser et næsten totalt fravær af inflammation.

Vandgymnastikken i går var dejlig, og jeg kløede på med at svømme så mange baner som muligt før undervisningen begyndte. Gåturen i dag fra parkeringsplads til sygehus, som inkluderer en trappe med 100 trin, var også fin, men jeg indrømmer gerne at benmusklerne er ømme og svage. Da jeg umiddelbart efter skulle starte bilen, sitrede mine lægmuskler af træthed.

Så det bliver nok ikke til de store motionsøvelser lige med det første, jeg må nøjes med små, daglige tiltag som weekendens forsigtige forsøg på lidt havearbejde: jeg fik revet grusgangene, samlet visne blade op og samlet en spandfuld ukrudt.

Lidt har også ret:)

Lysere tider

Den første uge på 15mg Prednisolon er gået nogenlunde smertefrit. Lettere ømme (og desværre også svage) muskler især i ben og arme, og en stædig og irriterende stivhed i nakken fortæller mig dog, at der stadig er liv i min muskelgigt, men de stærke smerter jeg oplevede i december er jeg gudskelov forskånet for lige nu.
Jeg forsøger at holde fast i skuldertræningen, selvom jeg ikke rigtig kan mærke at det gør nogen forskel, men jeg er ikke så god til at få motioneret. Det bliver mest til et par vandringer haven rundt, og nogle ture op og ned af trappen til mit 'arbejdsværelse', hvor jeg tilbringer en del tid her om vinteren. Heldigvis har jeg en del kreative interesser at sysle med, så jeg har ikke så meget tid til at gå og spekulere over mine dårligdomme:)

Det bliver skønt når dagene bliver bare lidt lunere, så jeg stille og roligt kan komme i gang i haven. Håber jeg på! Jeg håber også på at få gang i cyklen igen inden alt for længe, men jeg er en kylling når det kommer til kold blæst om ørerne.

Indtil videre må jeg nøjes med at glæde mig over, at dagene er blevet længere og lyset er på vej.