DEXA scanning

Der er stadig nogenlunde ro i kroppen (eller også er jeg bare ved at vænne mig til tilstanden). Gigtlægen ringede i sidste uge, han er godt tilfreds med de seneste blodprøver - crp har ligget omkring 0 - og holder fast i den planlagte nedtrapning. Det forsøger jeg så.

I dag går jeg ned på 17,5 mg Prednisolon. Jeg skal til DEXA-scanning i formiddag, og får taget blodprøve igen, nu jeg alligevel er på sygehuset. Er lidt spændt på resultatet af scanningen, da det er 5 år siden jeg fik taget den første, som viste lidt forhøjet afkalkning. Nu, hvor jeg får Prednisolon, er risikoen for afkalkning jo desværre forhøjet, så jeg håber at det hjælper med al den kalk og D-vitamin, jeg spiser hver dag. Resultatet vil også afgøre om jeg skal fortsætte med den ugentlige Alendronat-tablet.

Lægen har lovet, at jeg bliver kontaktet igen midt i februar, når jeg er nede på 15mg, hvis jeg altså ikke har givet lyd fra mig inden da. Man har da lov at håbe, at det går bedre denne gang:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar