Margrethes historie

Margrethe skriver til mig i december 2018, 2 år efter at hun mærkede de første symptomer på muskelgigt. Hun er tidligere sygeplejerske og sundhedsplejerske, en meget aktiv kvinde, der går til gymnastik og fitnesstræning, elsker at cykle og gå lange ture – og ikke går af vejen for at køre byens ældre beboere rundt i Rickshaw. Hun har også altid haft meget fokus på sund mad og levevis, og har aldrig røget.

 

Hun har tidligere fortalt mig, at hun de første uger troede, at hun ’bare’ havde overanstrengt sig i haven, hvor hun blandt andet havde flyttet en masse sten. Efter ca. 4 uger er smerterne særligt i ben, hofte og bagdel så stærke, at det kniber med at komme ud af sengen, og hun går til lægen i starten af januar, ugen før hun fylder 70.

Her beskriver Margrethe så sit andet år med muskelgigt:

 

Bare man vidste præcis hvad det er, for du har ret i, at man søger en forklaring på det.

Det er dejligt, der er noget der virker, og at man har det fint indimellem. Men i foråret (2018) var jeg godt nok ved at fortvivle og gigtlægen holdt på, at jeg skulle trappes ned.

Jeg kunne i hvert fald ikke holde smerterne ud, og kunne ikke se meningen med nedtrapningen. Det er bare ikke til at holde ud. Jeg ved da godt, det ikke er godt at være på Prednisolon i længere tid. Men da hellere det, end et liv i smerter, og ikke kunne gøre noget, og være så afhængig af sin mand. Livet var ikke til at klare, og det fortalte jeg gigtlægen.

 

Jeg skulle så tage smertestillende 4 gange dagligt. (2 Panodil a 665 mg + 400 mg Ibuprofen ), samt 7 ½ mg Prednisolon. Det hjalp mig slet ikke. Det var de 14 dage i marts, hvor jeg var i Boston hos min datter, svigersøn og børnebørn.

Da jeg kom hjem ringede jeg til gigtlægen, der havde ferie. Så til lægevagten, der ordinerede mere Prednisolon. Jeg fortsatte med 15 mg indtil gigtlægen ringede 3 uger efter. Han ordinerede stærkere smertestillende medicin, Codein og Panodil, nedtrapning af Prednisolon til 12,5 mg.

Derefter nedtrapning efter 3 uger til 10 mg og derefter til 7½ mg og 5 mg, og så sluttede jeg den 30. juni. 13 dage efter havde jeg voldsomme smerter i musklerne. Den 16. juli var CPR på 58 og jeg startede op med 25 mg Prednisolon igen.

Jeg er nu på skiftevis 10 mg og 7½ mg i 4 uger, derefter 7½ mg.

Den 17.september startede jeg på Methotrexat 10 mg 1 gang om ugen, og 1 Folinat tablet 1 gang om ugen i 11 uger, samtidig med Prednisolon.

Ved kontrol den 3. december 2018 havde jeg fortsat ømme baller og lår, så dosis blev sat op til 15mg Methotrexat. CRP var fin. Jeg skal fortsætte nedtrapningen og ringe hvis jeg får mere ondt.

Blodprøver hver 2. mdr. Kontrol til april.

 

Det har været godt med træning i varmt vand, og gymnastik og styrketræning.