Den første uge på 15mg Prednisolon er gået nogenlunde smertefrit. Lettere ømme (og desværre også svage) muskler især i ben og arme, og en stædig og irriterende stivhed i nakken fortæller mig dog, at der stadig er liv i min muskelgigt, men de stærke smerter jeg oplevede i december er jeg gudskelov forskånet for lige nu.
Jeg forsøger at holde fast i skuldertræningen, selvom jeg ikke rigtig kan mærke at det gør nogen forskel, men jeg er ikke så god til at få motioneret. Det bliver mest til et par vandringer haven rundt, og nogle ture op og ned af trappen til mit 'arbejdsværelse', hvor jeg tilbringer en del tid her om vinteren. Heldigvis har jeg en del kreative interesser at sysle med, så jeg har ikke så meget tid til at gå og spekulere over mine dårligdomme:)
Det bliver skønt når dagene bliver bare lidt lunere, så jeg stille og roligt kan komme i gang i haven. Håber jeg på! Jeg håber også på at få gang i cyklen igen inden alt for længe, men jeg er en kylling når det kommer til kold blæst om ørerne.
Indtil videre må jeg nøjes med at glæde mig over, at dagene er blevet længere og lyset er på vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar