Blodprøven i går viste en mindre stigning i crp, som nu er på 11,2, hvilket ligger over 'normalen'. De seneste fire uger er det kun gået gradvist ned ad bakke med min bevægelighed. Morgenstivheden er udtalt, så jeg bare kan trisse rundt om mig selv de første timer. Efter morgenmaden (som jeg stadig insisterer på at indtage siddende) er det meget vanskeligt at komme på benene igen. Brusebadet er noget af en opgave, og det er efterhånden udelukket at få armene op over hovedet og tørre hår om morgenen.
På mærkelig vis, og med en vis portion stædighed, kommer jeg gennem dagen og får da også udrettet lidt indimellem. Sidst på dagen kan jeg nusse lidt i haven, og jeg har da også forsøgt mig med lidt gravearbejde, for min ryg trænger til træning, men det er slet ikke tilfredsstillende i forhold til hvad jeg er vant til at kunne.
Tre gange har jeg taget cyklen frem, og de første gange blev det til 5 km ud af den nogenlunde jævne vej. Tredje gang måtte jeg vende om allerede efter 1km, så det er lidt vanskeligt at holde sig i form under disse omstændigheder. Heldigvis har jeg taget mig sammen til at fortsætte vandgymnastikken på et sommerhold et par måneder endnu. I det varme vand kan jeg bevæge mig (næsten) frit, og udnytter derfor timen så godt som muligt ved at svømme så mange baner jeg kan nå.
Jeg er nu nede på 7,5mg Prednisolon, og er lidt spændt på om jeg hører noget fra min kære gigtlæge i den kommende uge. Trods stigningen i crp er det jo ikke sikkert, at han anser det for nok til at reagere på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar