I uge 10 rejste jeg en tur til Bornholm for at være sammen med de skønne unger. Det er en lang rejse her fra Silkeborg, men den gik upåklageligt og vi havde nogle rigtig hyggelige dage med fastelavnshalløj, perleplader og tegnesager. En dejlig gåtur i Paradisbakkerne blev det også til, og vi fik rokket med stenen, men mine ben gav mig ret tydeligt besked om at jeg medicinmæssigt var ved at nå bunden.
Jeg valgte derfor at udskyde nedtrapningen af Prednisolon nogle dage, indtil jeg kom hjem igen. Efter endnu en lang rejse var jeg alligevel ikke helt indstillet på at udsætte kroppen for mere, så jeg er fortsat på 12,5mg. Mandag morgen fik jeg kontakt til sygeplejersken på gigtafdelingen, som ville give lægen besked om at ringe til mig 'en af de nærmeste dage'.
Det bliver nu nok først efter torsdag, hvor jeg har fået den første ledige tid til blodprøvetagning. I mellemtiden må jeg prøve at forlige mig med de tiltagende smerter, særligt i arme og skuldre. Øv at være tilbage hertil. Jeg håber blot på, at det bliver bedre til weekenden, hvor vi skal på et fint slotsophold i Nordjylland. Ren forkælelse kan man vel ikke tage skade af?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar