Synacthen-test

 Jeg skal møde ind på gigtambulatoriet torsdag d. 12. november kl. 13.00. Her bliver jeg hentet af en sød sygeplejerske, som følger mig ned til blodprøveafdelingen. Det er også hende, der skal indgive det medikament, som skal afsløre om jeg selv producerer nok binyrebarkhormon.

Vi får en lille snak i venteværelset, og hun spørger til hvordan jeg helst vil have svaret overbragt. Jeg mener det er fint nok med et brev, for jeg går ud fra at jeg får en aftale med en læge, uanset svaret. Jeg fortæller hende at overlægen har både sagt og skrevet, at hvis ikke denne test påviser noget, vil han afslutte mit forløb i ambulatoriet.

"Ja, så er du på Herrens Mark", siger hun ligeud.

En halv time og to blodprøver senere kører jeg hjem for at afvente svaret, som skal foreligge inden for en uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar