Efter 2 uger på 6,25mg Prednisolon må jeg desværre konstatere, at tilstanden kun har ændret sig til det værre. Efterhånden vågner jeg en del gange om natten med smerter i højre arm, men jeg er vist blevet bedre til at undgå at sove på den. Heldigvis falder jeg for det meste hurtigt i søvn igen, men det kniber med at komme ud af sengen om morgenen. Højre hånd og håndled er hævet og ømme, armen er ikke meget bevendt og fra skulderleddet og ned over skulderåget jager smerterne i en øm og hård muskel/myose.
De første par timer af dagen stavrer jeg lidt hvileløst rundt, for bare 10 minutter i en stol gør benmusklerne fuldstændig stive. Formiddagen går med lidt oprydning i slowmotion og, hvis vejret er til det, et par ture rundt i haven. De dage, hvor jeg har noget jeg skal, og i weekenderne tillader jeg mig at tage 2 Ipren efter morgenmaden. De tager trods alt lige toppen af smerterne.
Efter frokost begynder det heldigvis at lette lidt, og jeg kan klare nogle småopgaver i haven - går en tur med lugespanden, klipper lidt i nogle buske o.l. - og sidst på dagen kan jeg måske tage en enkelt opgave, som kræver lidt flere kræfter. Jeg kan også overkomme en times tid med mit "kreative beton", og det er skønt at glemme sig selv for en stund, indtil det hele starter forfra henad sengetid.
Jeg forsøger dagen igennem at bevæge mig så meget og så hensigtsmæssigt som muligt: lette skulderøvelser, udstræk af nakke/skuldermuskler, rette og skuldre på plads. Jeg har endnu et par lektioner vandgymnastik til gode, før sæsonen slutter. Her, i det varme vand, nyder jeg at kunne bevæge mig mere frit, dog er der nogle arm- og skulderøvelser jeg må afholde mig fra.
I aftes gik vi en lille, rask tur, ca. 2 km ud ad den nyasfalterede banesti. Jeg fik strakt benmusklerne ud og det føltes godt, men i morges føltes det som om jeg havde løbet et maraton...